Uge 31
Skate Workshops i Brøndby Strand Skatepark
Lær at stå på løbehjul, rulleskøjter eller skateboard.
Alle klassetrin er velkommende, og det er gratis - bare mød op!
Erfarne og passionerede skate instruktører står klar med fede programmer for dagene.
Vi går op i at lære dig mest muligt til workshoppen. Vi håber, du er klar på at blive udfordret til at lære nye tricks og teknikker. Du vil også lære om balance og motoriske egenskaber med hjul under fødderne. Uanset om du begynder eller er meget øvet inden for skating, vil undervisningen blive tilpasset dig, og der bliver taget højde for dine evner.
I løbet af undervisningen kommer vi til at bryde grænser, og det vil vi gøre i fællesskab, og med en hjælpende hånd, i et trygt og sikkert miljø. Workshoppen vil som udgangspunkt bestå af opvarmning, øvelser, pause og sjove oplevelser. Du behøver altså ikke være en mesterskater for at være med.
L.O.W Skate Academy's instruktører står klar med hjælp til både begyndere og øvede skatere og derudover muligt at låne alt slags skaterudstyr og beskyttelse, hvis du ikke har dit eget.
Målet er at vi alle skal skate sammen og have det sjov, så selvom man er helt nybegynder eller en mere øvet skater, så er der plads til alle.
Husk! at der søndag d 2. august afholdes en åben konkurrence i alle disciplinerne, hvor der er mulighed for at vinde nogle fede præmier.
Så selvom du ikke har været med til selve workshoppen, så kom stadig forbi og hvem ved, måske du også her lærer nogle nye tricks. Måske du er blevet modig nok til at deltage i en af disciplinerne. Konkurrencen er åben og delt op i forskellige niveauer.